Spørgsmål og svar - SmartKajak.dk

 

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Er en oppustelig kajak sikker at sejle i?
Ja, det er den. Det rigide materiale gør det meget svært at lave hul og kajakkerne har hele 3 hovedluftkamre, så hvis der går hul på ét af kamrene, vil man stadig kunne sejle videre – indtil land, hvilket gør Sea Eagle kajakker utrolig sikre.
Sea Eagle yder med deres 48 års erfaring i branchen hele 3 års fuld garanti mod produktfejl, hvilket er enestående. Det kan de kun gøre fordi de laver et solidt og sikkert produkt, som gennem årene har været udviklet og afprøvet af mange tusinde købere verden over.
Se her hvor stærke de er
SmartKajak.dk
har selv benyttet samme SE 370 i flere år, en Explorer og SE FastTrack, og har været på mange ture i åer, søer og på forskellige have uden at have oplevet punktering af hovedluftkamrene. Desuden fisker vi også i bådene.


Hvor lang leveringstid er der?
Efter betalingen er der ordrebehandlingstid på 24-48 timer.
Forsendelsestiden er ca. 4 hverdage til adresser i Danmark.
Vi sender fra vores europæiske lager med tracking.
Ved væstentlig forsinkelse vil vi kontakte dig ASAP med info herom.


Hvordan transporterer man kajakken?
Kajakken kan transporteres i den stærke bærepose som følger med eller i den smarte Backpack bæretaske som kan købes som tilbehør.
Med backpack bæretasken kan du nemt tage kajakken med overalt. 
Hvis du ikke vil gå med den, kan den nemt puttes i en bil, cykelvogn, skubbevogn osv.
Hvis man er 2 vil man nemt kunne cykle med den, nogle vil kunne alene. Den er også velegnet til flyrejser.
Vi anbefaler også en foldbar bærevogn, som passer perfekt til alle Sea Eagle kajakker: Foldbar bærevogn
Med denne bærevogn kan en person nemt tage kajakken med overalt på gå-ben, med bus, tog og metro.
Bærevognen kan klappes sammen og kan nemt placeres i båden under overtrækket i én af enderne.
Se bærevognen i brug her med en Sea Eagle kajak


Kan man fiske i en oppustelig kajak?
Klik her for at se en Sea Eagle 370 kajak på fisketur
Klik her for at se "krogtesten" af en Sea Eagle FastTrack kajak på fisketur
Det kan man i høj grad. Komforten er god og der er uendelige muligheder til at fiske på alt slags vand.
Sea Eagles kajakker er lavet af meget stærke materialer, som gør det svært at lave et hul, og i forhold til alm. kajakker, er der mere plads og dermed bevægelighed og komfort, som gør det muligt for 2 voksne mænd at fiske i båden (vi anbefaler her en SE 370, Explorer eller FastTrack eller Pontonbåden).
Selvom det er meget svært at lave hul i kajakken, så vær forsigtig med krogene. Vi anbefaler at bruge et fangsnet, når fisken skal op.
Fiskestangen sættes nemt fast i kajakken mellem gulvet og én af siderne i Sea Eagle 330 og 370.
Hvis du ønsker at bruge et anker, anbefaler vi at købe dette foldeanker
Brug evt. en flagline og en karabinhage, til at fuldende dit anker.
SmartKajak.dk pilker selv torsk i Øresund i en SE 370 og en SE 385 FastTrack.
Ved sejlrenden i Øresund tager vi typisk en 5-10 torsk op (op til 3,5kg) på en tur. Vi bruger to sammensatte affaldssække til at opbevare fiskene i mellem benene. 


Hvordan bruger man en Sea Eagle kajak som fiskekajak?
Man kan lave en Explorer eller FastTrack om til en fiskekajak, ved f.eks. at tilkøbe et Drejeligt fiskekajaksæde med 2 stangholdere.
Ellers kan et Højt Deluxesæde til fiskeri også være løsningen - den er dog uden stangholdere.
Vi anbefaler generelt at benytte et deluxe-sæde til at fiske fra frem for et Pro-sæde, i forhold til de alm. standardpakker.
Hvis man skal alene ud at fiske, anbefaler vi en FastTrack til fiskeri.
Hvis man skal ud i noget mere levende vand (større bølger), anbefaler vi en Explorer Solo, da den har større sider, til at modstå næsten alle slags bølger.


Pro- eller Deluxesæde i en FastTrack eller Explorer - hvilket er bedst?
Som med alting er det individuelt. Vores tilbagemeldinger er meget positive med deluxe-sæderne.
Deluxe-sæderne er meget alsidige, da man selv styrer hvor meget luft der skal i. Desuden sidder man højere oppe. De er også gode at fiske fra.
Pro-sæderne har en højere og lige ryg og man sidder helt nede i kajakken. De kan være specielt gode til motion/sport.


Hvilken pakke skal jeg vælge til 330 eller 370'eren (Pro eller deluxe pakken)?
Forskellen er kun sæderne.
Vi anbefaler varmt Pro-pakken som kommer med Deluxe-sæderne.
Deluxe-sæderne har den bedste komfort, holdbarhed og største alsidighed, i forhold til SEC-sæderne.


Hvor mange dele kan pagajerne deles i?

Pagajerne kan deles i 4 dele, så de er nemme at gemme væk og opbevare. 

    
Hvor tjekker jeg vinden, hvis jeg f.eks. skal bruge sejlet eller vil langt ud på havet?

Tjek vinden og udsigter på: http://ifm.fcoo.dk/ 


Kan man tage på længere ture i en Sea Eagle kajak? 
Ja, man kan tage på længere ture. Hvis man er to anbefaler vi en SE 370, da den har mere plads end 330'eren, og selvfølgelig en Explorer eller FastTrack. Man kan påspænde en 60 liters rygsæk i hver ende af båden og desuden er der opbevaringsplads i båden.
SmartKajak.dk tager selv på længere ture med overnatning. Rönne Å i Sverige kan varmt anbefales, med start i Billinge og slutmål i Klippan – en 3-4 dages tur.


Kan man have sin hund med i en Sea Eagle kajak?
Ja, det kan man. Materialet i kajakkerne er stærkt nok til dette. Vuf! Bliver glad. Husk vest til hunden! 


Kan man komme og se produktet et sted?
Vi er en online shop, og har ikke en fysisk butik.
Dog er du velkommen til at kontakte os per mail, for at aftale at se en demo og prøve at sidde i en af kajakkerne. Vi har et par modeller liggende. 
Vi bor i København 2300.


Jeg ved ikke om jeg skal vælge en Explorer eller en FastTrack kajak 
Hvis du primært skal sejle på roligt vand, som åer, søer, fjorde og på havet når der er roligt, og desuden vil sejle hurtigt (sport/motion), skal du vælge FastTrack kajakken.
Hvis du skal ud i alt slags vejr, større bølger og livligt vand, måske på en længere tur over flere dage, anbefaler vi Exploreren.
Den største forskel er altså ponton-siderne i kajakken. Store på Exploreren og mindre på FastTracken.
FastTrack-kajakken er ca. 2 kg. lettere end Exploreren og har en højere topfart.

 
Jeg ved ikke om jeg skal vælge en SE 330 eller 370

Hvis du primært vil sejle alene anbefaler vi en SE 330.
Hvis i primært er 2 voksne afsted anbefaler vi en SE 370, da den er 40cm længere.


Hvordan sætter jeg sejlet fast i kajakken?
Snorren som følger med sejlet sættes fast i D-ringene i FastTracken eller Exploreren.
Den kan også sættes fast i Pro-sædet i hver side.
I 330 eller 370'eren, sættes snorren fast i Deluxe-sædet, i siderne i bunden af sædet. 


Hvad er forskellen på en PRO- og CARBONpakke?

Pro og Carbon-pakkerne indeholder de samme ting. Den eneste forskel er pagajerne.
Pro-pakkerne kommer med AB40 pagajer i rigtig god kvalitet, lavet af alu med fiberglas-optimerede blade.
Carbon-pakkerne kommer med carbon-fiber pagajer (AB50) i meget høj kvalitet, fuld optimeret og ca. 200 gr. lettere end AB40 pagajerne.

Sund fornuft?
Det er dit ansvar at sikre din egen sikkerhed når du tager ud i kajakken. Husk svømme/rednings-vest og tjek vejret.
Hvis du ikke har noget erfaring på vand, så sørg for at hold dig tæt ved land og start evt. i en lille sø eller å, hvis du har brug for det.
Vi anbefaler ikke at sejle væk fra kysten med en vindhastighed på over 7 m/s ved fralandsvind. Hav respekt for havet, vinden og hinanden.


Giver i rabat, hvis jeg køber flere kajakker?
Hvis du køber mere end 3 kajakker på samme tid, har vi mulighed for at give lidt rabat. Kontakt os per mail inden køb.


Hvordan pumper man kajakken op og bruger den?
Se manualen og evt. videodemonstrationen som kan ses i bunden af produktbeskrivelserne.
Man kan også købe elektroniske pumper på vores side.


Hvad gør jeg, hvis kajakken punkterer? 
Kajakkerne har hele 3 hovedluftkamre og er lavet af meget stærke materialer, derfor sker punktering meget sjældent. 
Hvis der går hul på ét af kamrene, vil man stadig kunne sejle videre – indtil land, hvilket gør Sea Eagle kajakker utrolig sikre.
Der medfølger et reparationskit, som er nemt og hurtigt at bruge. Se manualen eller se hvordan man gør her 


Vi er sindsygt glade for vores køb og vil gerne hjælpe jer med at sprede budskabet til dette gode produkt.
Det er vi meget glade for at høre. Del jeres oplevelser på facebook gruppen og del budskabet med jeres venner. TAK!
SmartKajak.dk på Facebook 


Kan en Sea Eagle Kajak vælte?
Klik her for at se en demonstration
Ja, det kan den med meget besvær, men slet ikke så let som en alm. kajak. Når du sætter dig i kajakken, er det vigtigste at fordele din vægt i båden ved at holde på hver sin side af båden. Rejs dig aldrig op i båden ude på vandet. Prøv kajakken første gang i noget roligt vand og prøv sikkerheden og bevægeligheden af. Bliv tryg med den inden du tager på længere ture eller dybere vand. Hvis man falder i vandet, er det muligt at komme op i kajakken igen.


Bliver man våd i en Sea Eagle kajak?
Afhængig af hvor hårdt og hurtigt du padler, kan der sprøjte vand ind på roeren, især ude på havet, hvis der er meget vind og man sejler til. Vi anbefaler at tage vandtæt-tøj/regntøj på som udgangspunkt til en tur. Om sommeren er badetøj eller små shorts nok.
Idé: Det er muligt at lave et benovertræk af et stykke plastik, vandtæt materiale eller en stor plastikpose, som kan dække den nederste del af kroppen for vandsprøjt. Med den rette padle-teknik kan man lære at sejle helt tør.  


På Sea Eagle's hjemmeside er der mange flere produkter, kan jeg bestille dem hos SmartKajak.dk?
Ja, det kan du. Skriv venligst en mail med hvilket produkt du er interesseret i, så vender vi tilbage med en pris og estimeret leveringstid.


Kan jeg ikke bare købe hos Sea Eagle.com? 
Vores priser er de samme som hos Sea Eagle.com bare med forsendelse, dansk told og moms oveni.
Så vær opmærksom på, at der kommer told oveni produktprisen og derefter 25% moms oveni hele beløbet, også hele forsendelsesprisen, på varer bestilt fra udlandet.
Der er også længere leveringstid, især i forhold til fortoldningen. Hvis der sker noget med produktet skal det også sendes helt til USA igen.
Vi tilbyder dansk service og holder priserne nede, så det altid betaler sig at købe Sea Eagle produkter hos os.
SmartKajak.dk er garanti for god service i Danmark.